Forord
I 2025 har Civilstyrelsen, hvor Retslægerådets sekretariat er placeret, været igennem en periode med organisatoriske ændringer. Årets første måneder var præget af intern omstrukturering og personaletilpasning, som midlertidigt medførte stigende sagsbehandlingstider. Retslægerådet har været opmærksom på de udfordringer, dette har medført for sagens parter, og der er arbejdet målrettet for at sikre en stabil drift og høj faglig kvalitet gennem hele perioden.
Årets andet halvdel har været præget af en målrettet indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Der er bl.a. iværksat initiativer med fokus på effektivisering af arbejdsgange og oplæringen af nye medarbejdere i sekretariatet.
Samtidig har rådet løbende fokus på rekruttering af nye sagkyndige voterende. Retslægerådet oplever nemlig voksende udfordringer med rekruttering af nye sagkyndige voterende. Udfordringen skyldes dels udviklingen mod en højere grad af specialisering og subspecialisering af læger. Den højere grad af specialisering bidrager til høj faglig kvalitet inden for de enkelte specialer, men betyder samtidig at kredsen af læger med nødvendige kompetencer og erfaring inden for et konkret område begrænses. Dette kan i praksis gøre det vanskeligt at finde sagkyndig voterende, som både besidder den fornødne ekspertise og som samtidig ikke tidligere har været involveret i eller haft berøring med den pågældende sag.
Retslægerådet har i året haft særligt fokus på reglerne om habilitet, navnlig i lyset af Højesterets kendelse fra januar 2025 og den særlige vægt, rådets udtalelser tillægges ved domstolene. Retslægerådet har fast fokus på at sikre, at der ikke er inhabilitet i de sager, som behandles af rådet, og rådet vil fortsat følge udviklingen tæt.
Vi afholdt igen i år forårs- og efterårstemamøder med fokus på vidensdeling af aktuelle og vigtige emner. Forårsmødet omhandlede forvaring og efterårsmødet omhandlede forværring af forudbestående lidelser set i et retslægeligt perspektiv. Temamøderne forløb med stor begejstring og bidrog til kvalitetssikring og faglig fordybelse.
Retslægerådet ønsker at rette en særlig tak til de sagkyndige voterende, som hver især har bidraget med deres viden og ekspertise. Vi sætter utrolig meget pris på jeres faglighed, fleksibilitet og engagement og håber på et vedvarende samarbejde.
Jeg ønsker endvidere at rette en stor tak til rådsmedlemmerne, de lægelige referenter og medarbejdere i sekretariatet for deres tålmodighed, optimisme og faglige indsats i en periode præget af forandringer. Med ny-implementerede tiltag og erfaring fra året står Retslægerådet mere rustet til at løse opgaverne med fremgang og forbedringer.
Rigtig god læselyst.
Med venlig hilsen
Torben Bæk Hansen
Retslægerådets medlemmer & sekretariatets ledelse
Formand Torben Bæk Hansen
Professor, Cheflæge, ph.d. Regionshospitalet Gødstrup, Ortopædkirurgisk Afdeling
Næstformand Jytte Banner
Professor, ph.d. Københavns Universitet, Retspatologisk Afdeling
Næstformand Mette Brandt-Christensen
Overlæge, ph.d. Psykiatrisk Center Sct. Hans, Retspsykiatrisk Afdeling
Camilla Bock
Overlæge, ph.d. Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet
Henrik Steen Andersen
Overlæge, dr.med. Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København, Militærpsykiatrisk Ambulatorium
Hanne Gottrup
Overlæge, ph.d. Aarhus Universitetshospital, Neurologisk Klinik
Torsten Warrer
Overlæge, Rigshospitalet
Kim Dalhoff
Professor, overlæge, dr.med. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Klinisk farmakologisk Afdeling.
Poul Videbech
Professor, overlæge dr.med. Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup
Martin Balslev Jørgensen
Professor, overlæge, dr.med. Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København
Thomas Kirkegaard
Overlæge, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri
Carsten Reidies Bjarkam
Professor, Aalborg Universitetshospital
Sekretariatets ledelse
Sanne Bagge Hjorth
Sekretariatschef i Retslægeråd & Erhvervelse, Civilstyrelsen
Kristine Stokholm Østerballe
Fg. souschef i Retslægeråd & Erhvervelse, Civilstyrelsen
Portræt af næstformand, Jytte Banner
Hvordan endte du med at blive retsmediciner?
Jeg har siden begyndelsen af medicinstudiet vidst, at jeg ville vælge en retning, som kunne gøre en forskel for andre. Derfor var det helt naturligt for mig at vælge retsmedicin, som er læren om, hvordan lægevidenskaben bruges i retsvæsenets tjeneste, særlig til efterforskning og det juridiske efterspil.
For mig bundede valget af retsmedicin i fagets mange facetter. Retsmedicin forudsætter, at man har en bred faglig viden og evnen til at bevare overblikket og perspektivet. Min fascination af faget ligger særligt i det store potentiale for forebyggelse – ikke mindst i den kliniske retsmedicin, herunder arbejdet med sager om voldtægt, vold mod kvinder og vold mod børn.
Det er især muligheden for at kunne arbejde med samfundets uligheder, der har tiltalt mig gennem hele karrieren. Retsmedicinen giver indsigt i de omstændigheder, der fører til tidlige dødsfald blandt udsatte grupper såsom mennesker med misbrug og psykisk sygdom. Særligt spædbørnsdødsfald og vuggedød, gjorde stort indtryk på mig, og jeg har derfor også skrevet en ph.d.-afhandling om netop dette emne.
Enhver sag fortæller en historie
Mange forestiller sig, at jobbet som retsmediciner omhandler døden, obduktioner, tekniske undersøgelser og jagten på svar og spor i sager, hvor livet er endt unaturligt og under tragiske omstændigheder. Men for mig, har jobbet altid handlet om meget mere end det.
Som tidligere statsobducent og med mere end tre årtier i faget ved jeg, at arbejdet først og fremmest handler om mennesker, retfærdighed og empati.
Gennem min karriere har jeg utallige gange mødt mennesker i nogle af livets sværeste situationer og stået ansigt til ansigt med døden. Alligevel er det ikke døden, som har været omdrejningspunktet for mig. Drivkraften har for mig været søgen efter sandheden. En vedvarende og dyb trang til at forstå, undersøge og finde konkrete svar på komplicerede og ubesvarede spørgsmål.
Enhver sag fortæller en historie. En obduktion kan i mange tilfælde afsløre mere end blot en dødsårsag. Den kan fortælle noget om det liv, der blevet levet, og hvordan livet på tragisk vis er blevet afsluttet. Arbejdet er derfor ikke blot en lægevidenskabelig disciplin, men det er en søgen efter sammenhæng. En sammenhæng, der kan give den afdøde en stemme, de efterladte et svar på, hvad der er sket og bidrage til den retfærdighed, individet og retssamfundet har brug for.
Det er min måde at give tilbage på, og det gør arbejdet tåleligt og meningsfuldt.
Min vej til Retslægerådet
Jeg stiftede tidligt bekendtskab med Retslægerådet, da jeg i 2007 blev ad hoc-sagkyndig for Retslægerådet. Sidenhen blev jeg i 2021 rådsmedlem og næstformand i 2023.
Retslægerådet har været et naturligt valg, da jeg gennem hele min karriere har arbejdet i krydsfeltet mellem medicin og jura.
Arbejdsprincipperne som retsmediciner og ved Retslægerådet er i store træk de samme. De vurderinger, der lægges til grund skal være sporbare og dokumenterbare, og de skal have udgangspunkt i de præmisser, der er givet i sagen.
Det har derfor været en naturlig videreførelse af mit faglige virke, og jeg værdsætter særligt den grundighed og dygtighed, der er i det tværfaglige arbejde ved rådet.
Højdepunkter i karrieren
Når jeg ser tilbage på min karriere, så er det faktisk ikke titlerne og anerkendelserne, som fylder mest. Det, jeg særligt er stolt over, er de gange, hvor det lykkes at få indført foranstaltninger og initiativer til gavn for samfundet.
Blandt de initiativer kan jeg blandt andet fremhæve tilbuddet om retsmedicinsk obduktion ved pludselige og uventede dødsfald hos personer under 50 år samt den igangværende udrulning af retsmedicinske screeninger af børn ved mistanke om vold.
Sidstnævnte initiativ skal være med til at hjælpe de børn, der bliver udsat for vold og overgreb særligt i nære relationer. Her vil en retsmedicinske undersøgelse være en vigtig brik til at kunne dokumentere konsekvenserne af volden og overgrebene.
Den røde tråd har for mig altid været at bringe min viden og erfaring i spil, så det kommer særligt udsatte persongrupper til gavn og derved bidrage til at styrke retssikkerheden særligt gennem forebyggelse.
Hvad fylder, når arbejdet er slut?
Når jeg har fri, kan jeg godt lide at dyrke motion, gå ture og cykle. Jeg nyder at lave kreative projekter med min familie. Jeg kan også lide at strikke og læse socialrealistiske bøger, der skildrer livets mangfoldighed og giver stof til eftertanke. Krimier springer jeg over, da jeg sætter pris på at holde en vis professionel afstand mellem arbejdet og privatlivet.
Udvalgte emner
Professor Jytte Banner forklarer om vurdering af livsfare
Sikringsafdelingen og vurdering af farlighed
Knap 1/3 af patienterne har modtaget en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen, dvs. indlæggelsen i vid udstrækning skyldes meget alvorlig kriminalitet, som vedkommende er dømt for.
Cirka 2/3 af patienterne er anbragt på Sikringsafdelingen i henhold til et af Justitsministeriet udstedt farlighedsdekret, dvs. en administrativ afgørelse, hvor det afgørende er, at patienten er sindssyg, at pågældende udgør en overhængende fare for andres liv eller legeme, og at andre psykiatriske behandlingstiltag er forsøgt i tilstrækkelig lang tid, herunder behandling med elektrochock, uden effekt. Et farlighedsdekret er tidsubestemt og undergivet domstolsprøvelse. Farlighedsdekretet kan udelukkende ophæves af Justitsministeriet, og afslag på ophævelse af farlighedsdekretet kan på begæring indbringes for domstolene. Hovedparten af patienter med farlighedsdekret er også idømt en psykiatrisk særforanstaltning.
Desuden vil der løbende være enkelte patienter på Sikringsafdelingen, som i henhold til retslig kendelse er anbragt med henblik på mentalundersøgelse eller i surrogatvaretægtsfængsling, enten på grund af farlighed og/eller på grund af flugtfare.
Alle patienter på Sikringsafdelingen er over 18 år, og langt de fleste lider af skizofreni. Godt 1/10 af patienterne er kvinder. Mere end 2/3 er ikke etnisk danske. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er omkring 9 år for patienter dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen og for patienter anbragt i henhold til farlighedsdekret.
Sikringsafdelingen fremstår udadtil som et fængsel med ringmur og trådhegn. Der er en ydre sikkerhed med overvågning, ansatte sikkerhedsvagter og visitation ved ankomst. Indadtil er Sikringsafdelingen en psykiatrisk afdeling med fokus på sikkerhed. Den såkaldte statiske sikkerhed afspejler sig i de fysiske forhold med de ovenfor nævnte ydre forhold, og indenfor er der god plads med brede gange, gode oversigtsforhold med mange og store glaspartier og mulighed for tilsyn af patientstuer og deres tilhørende badeværelser, høj personalebemanding og højt uddannelsesniveau i sikkerhed. Der er også restriktive forhold med regler og adfærdsregulering, blandt andet er der ikke mulighed for fri adgang til telefoni eller internet, og alle besøgende bliver sikkerhedsgodkendt, herunder tjekkes straffeattest. Men hertil er der de dynamiske forhold, der involverer de ansatte. Deres tilgang til patienterne er i høj grad baseret på et indgående kendskab til dem. I kraft af de langvarige indlæggelsesforløb og personalets uddannelse opbygges nære relationer og et indgående kendskab til patienternes personlige forhold og deres diskrete tegn på belastninger og destabilisering. Dette har betydning for vurderingen af den løbende farlighed.
Hvad angår patienter dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen og patienter idømt andre foranstaltninger som alternativ til straf, anmoder Statsadvokaten mindst en gang årligt om en udtalelse om den pågældendes aktuelle tilstand og forhold og stillingtagen til den idømte foranstaltning. Der spørges til mulighed for lempelser eller andre ændringer i den idømte foranstaltning og hvilke risici, der vurderes at være forbundet hermed.
Derimod bliver der ikke spurgt regelmæssigt til patienter anbragt i henhold til farlighedsdekret, så medmindre patienten sammen med sin advokat eller sin bistandsværge anmoder om ændringer, er det den behandlingsansvarlige overlæges ansvar at søge om ophævelse, når stabilisering er indtrådt.
Der benyttes en lang række målinger til at vurdere, den enkelte patients aktuelle farlighed. Først og fremmest gennemgås hver enkelt patients forhold på en konference knap hver måned, hvor plejepersonale inklusiv faste kontaktpersoner er repræsenteret foruden fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har med patienten at gøre samt den behandlingsansvarlige overlæge. På konferencen tages stilling til alle sikkerhedsmæssige spørgsmål. Det vil for eksempel sige patientens behov for niveau af sikkerhed ved kontakt med personale eller besøgende og ved somatiske undersøgelser på afdelingen eller i tilfælde af undersøgelser uden for afdelingen, adgang til frihedsgoder som fælles eller individuelle gårdture, fællesskab, fritidsaktiviteter, ledsagede udgange, besøg, og hvilke ejendele der tillades på patientens stue. Disse beslutninger baseres på observationer og vurderinger foretaget af personalet og overlæge, men også på løbende såkaldte BVC- scoringer og registreringer af SOAS – staff observation aggression scale - hvor tegn på farlighed registreres dagligt og på en struktureret måde.
På konferencen gennemgås desuden, hvilke tvangsmæssige indgreb patienten er underlagt. Det vil sige, om der gives tvangsbehandling med medicin eller elektrochock, om patienten er døraflåst eller har tilladelse til at benytte såkaldt oppegående tvangsfiksering godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed (begge dele særlige tvangsindgreb, som udelukkende finder anvendelse på Sikringsafdelingen), og om der har været akutte tvangsindgreb som fastholdelse eller indgift af akut beroligende medicin siden sidste konference.
Alle de ovennævnte forhold indgår i den samlede vurdering af farlighed sammenholdt med en vurdering af de somatiske forhold, effekten af den medicinske behandling og patientens vilje til samarbejde om medicinindtag og aktiviteter i det hele taget.
Når tilstanden af overlægen vurderes stabiliseret, og der skønnes behov for retslig stillingtagen til lempelse med hensyn til idømt foranstaltning, eller der skønnes at være behov for ansøgning om ophævelse af farlighedsdekret, eller patienten sammen med sin advokat og/eller bistandsværge har anmodet om en ophævelse af farlighedsdekretet, foretages en struktureret risikovurdering med hensyn til fremtidig vold, en såkaldt HCR-20 ved en psykolog. Sammenholdt med de øvrige løbende vurderinger inkluderes konklusionen fra HCR-20 i en samlet retspsykiatrisk erklæring til enten Statsadvokaten eller Justitsministeriet. Heri beskrives den lægelige vurdering af patientens samlede farlighed, og anbefalinger foreslås, hvor risikoen for fremtidig vold og personfarlig kriminalitet er i fokus.
(In)habilitet
Kendelsen udsprang af en konkret sag, hvor Retslægerådet til brug for behandlingen af en verserende sag mellem A mod Ankestyrelsen ved domstolene blev anmodet om en udtalelse. Ved rådets behandling medvirkede som sagkyndig faglig voterende professor B, der ligeledes var ansat hos Ankestyrelsen som koordinerende lægekonsulent.
I kendelsen tog Højesteret stilling til, om professor B som følge af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil, da han som sagkyndig deltog i Retslægerådets behandling af sagen, hvor Ankestyrelsen var den ene af sagens parter.
Det følger af § 1 i lov om Retslægerådet, at det er rådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Det fulgte af den daværende § 4, stk. 1 i forretningsorden for Retslægerådet, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag, og at inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven. Ifølge forretningsordenens § 4, stk. 2, gjaldt bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.
Det fremgår af kendelsen, at Højesteret på baggrund af Retslægerådets funktion og den betydning, som rådets udtalelser normalt tillægges af domstolene, tiltrådte, at princippet i retsplejelovens § 61 tillige finder anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sagkyndige i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstolene.
Retsplejelovens § 61 indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der foreligger omstændigheder, der kan rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Bestemmelsen har et dobbelt formål, hvor den dels har til formål at undgå reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller i omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos blandt andet de dommere, der skal medvirke i sagen. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder.
Professor B har siden 2010 været lægekonsulent ved Ankestyrelsen, og han har siden 2018 været koordinerende lægekonsulent ved Ankestyrelsen. Højesteret tiltrådte ”I hvert fald under disse omstændigheder”, at lægekonsulent professor B ”på grund af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil ved behandlingen af Retslægerådets sag, selv om han ikke havde deltaget i Ankestyrelsens forudgående behandling af arbejdsskadesagen.”
Højesterets kendelse har medført, at forretningsordenen for Retslægerådet sidenhen er ændret, således at i de sager, hvor Retslægerådet afgiver udtalelse til domstolene, foreligger der inhabilitet i samme tilfælde som for dommere efter reglerne i retsplejeloven.
Langt størstedelen af sagerne, der forelægges Retslægerådet, bliver enten forelagt direkte af en domstol, eller af politi og anklagemyndighed med det formål, at sagen skal behandles af en domstol.
Højesterets kendelse har tydeliggjort vurderingen af habilitet for sagkyndige, der har et overordnet ansvar i en myndighed, der er part i den sag, hvor Retslægerådet udtaler sig. Det er med til at sikre, at Retslægerådets udtalelser afgives på et uafhængigt og sagligt grundlag. Retslægerådet følger udviklingen i retspraksis.
Det gode spørgetema
Det er således en forudsætning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål, at de stilles af en offentlig myndig til brug for dennes afgørelse af en sag, og at sagen vedrører enkeltpersoners retsforhold.
Denne artikel er en ajourføring af tidligere vejledning om formulering af gode spørgsmål senest af 2022, da emnet fortsat er aktuelt og relevant. Herudover er Betænkning om Retslægerådet samt rådets vejledningen på hjemmesiden om spørgsmålenes udformning fortsat relevante.
I langt de fleste af Retslægerådets sager stilles spørgsmålene af enten en domstol eller politi/anklagemyndighed. Når spørgsmålene stilles af en domstol, foregår det typisk på den måde, at sagens parter formulerer et eller flere spørgsmål, de vurderer, er relevante for sagens afgørelse. Herefter tager retten stilling til, om den er enig i, at retten skal spørge Retslægerådet om de pågældende spørgsmål. Hvis retten er enig, vil det være retten, der stiller spørgsmålene.
Det er vigtigt for rådet, at den spørgende myndighed og sagens parter får så fyldestgørende og relevante svar som muligt. I den sammenhæng spiller spørgetemaets formulering også ind.
Alle udtalelser er et konkret skøn baseret på de stillede spørgsmål. Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor rådet inddrager generelle synspunkter i besvarelsen af de konkrete spørgsmål med henblik på at kunne oplyse den spørgende myndighed bedst muligt om sagens lægelige og farmaceutiske forhold.
Parterne i sagen vil typisk have modstridende interesser, hvilket vil afspejle sig i de spørgsmål, som ønskes forelagt for Retslægerådet. Omtvistede faktuelle forhold i sagen bør således ikke præsenteres som kendsgerninger, som af Retslægerådet kan lægges til grund i vurderingen af sagen.
Nærmere om formuleringen af spørgsmålDet er en forudsætning, at spørgsmålene er
Der henvises endvidere til Betænkning om Retslægerådet nr. 1196 fra 1990 side 131 ff. og Retslægerådets artikel i Advokaten nr. 4/2005. |
Eksempler på gode spørgsmål – det gode spørgetema
Det gode spørgetema er et velovervejet og afbalanceret spørgetema, hvor spørgsmålene er præcise, hensigtsmæssige og formuleret i overensstemmelse af rådets vejledninger, således at spørgsmålene ikke rummer tvivl eller tvetydighed.
Retslægerådet henstiller, at sagens akter ikke citeres i fuld længde i spørgsmålene, men at der i stedet henvises til det relevante bilag/sidetal. Hvis der er tale om supplerende spørgsmål, og der ikke er nye bilag i sagen, kan det tidligere ekstrakt anvendes. Det skal blot fremgå af retsbogen, at materialet i den tidligere ekstrakt (med specifik datohenvisning) kan anvendes. Hvis der er nye bilag, kan der udarbejdes en supplerende ekstrakt, hvortil der kan henvises. Det kan f.eks. være med fortløbende sidetal, så henvisningerne bliver så overskuelige som muligt. Hvis der er udarbejdet en supplerende ekstrakt, skal det fremgå af retsbogen, at det tidligere ekstrakt (af dato) og det nye ekstrakt (af dato) kan anvendes. I alle tilfælde vil det være en stor hjælp for rådet, hvis materialet er søgbart og bilagene er markeret med bogmærker.
Eksempler på gode spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes oplyse, om operationen den xxxx som beskrevet i bilag 1 blev udført i overensstemmelse med alment anerkendte lægefaglige standarder?
Spørgsmål 2: (årsagssammenhæng)
Retslægerådet bedes oplyse, om XXX med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er påført symptomer i højre knæ og ben, herunder nedsat bevægelighed i knæet og benet, haltende gang, ustabile ankler mv., som følge af hændelsen den XXX?
Spørgsmål 3: (årsagssammenhæng)
Retslægerådet bedes oplyses om hændelsen den xxx (beskrevet i bilag 5) med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er skyld i sagsøgers hovedpine, nakkesmerter og træthed (bilag 8).
Spørgsmål 4: (årsagssammenhæng)
Retslægerådet bedes vurdere om sagsøgers lændesmerter, der er beskrevne i sagens lægelige akter, (bilag 4 og 5) med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldes hændelsen den XXX, eller om de beskrevne lændesmerter, med overvejende sandsynlighed helt eller delvist skyldes andre årsager, selv om Retslægerådet ikke kan pege på anden/andre konkret årsager.
Kommentar til spørgsmål 2, 3 og 4: En forudsætning for, at Retslægerådet kan svare på sådanne spørgsmål, er, at ”tilstanden”, der spørges til, er konkretiseret samt at ulykkestilfældet eller hændelsen er velbeskrevet for at kunne tage stilling til en eventuel årsagssammenhæng.
Konkrete, præcise spørgsmål kan besvares konkret, præcist og fyldestgørende, mens ukonkrete og upræcise bredt formulerede spørgsmål er vanskelige og ofte umulige at besvare på en måde, hvor sagens parter bliver tilfredse.
Retslægerådet foretager som beskrevet ovenfor lægelige og farmaceutiske skøn. Det betyder derfor, at når en ret f.eks. spørger til årsagssammenhæng i en sag vedrørende erstatning, vil det modtagne svar afspejle en lægelig eller farmaceutisk vurdering af årsagssammenhængen. Det vil herefter være op til den modtagende ret at vurdere, om der så i den konkrete sag også er årsagssammenhæng efter en erstatningsretlig vurdering. Der henvises endvidere til Retslægerådets årsberetning af 2023, afsnit 5.2. om årsagssammenhæng – medicinske versus juridiske betragtninger.
Spørgsmål 5: (videomateriale)
Retslægerådet bedes sammenholde videomaterialet i sagens bilag X med tidstro lægelige udtalelse af 23. april 2026 (bilag Y), herunder sagsøgers symptomer i højre skulder, og oplyse, hvorvidt sagsøgers beskrevne helbredsmæssige tilstand er uforenelig med det, som sagsøger ses udføre på videomaterialet. Det drejer sig om sekvenser, hvor sagsøger ses:
- Den XXX: Video nr. 1 og 2 kl. XX.XX, Video nr. 3 kl. XX.XX, Video nr. 4, kl. XX.XX, video nr. 5 kl. XX.XX og video nr. 6 kl. XX.XX
Kommentar til spørgsmål 5: En videoobservation ikke er et lægeligt materiale. Det er derfor en forudsætning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål med videosekvenser, at disse ses og vurderes lægefagligt i sammenhæng med oplysninger om tilhørende symptomer i forbindelse med aktiviteterne, og at der kan suppleres med relevante objektive fund i en tæt tidsmæssig relation til den observerede aktivitet. For så vidt angår vurderinger af videomateriale henvises også til Retslægerådets årsberetning for 2024, afsnit 4.7.
Retslægerådet som vidne
Med mellemrum indkaldes Retslægerådet til at give møde i retssager. Det sker i helt særlige tilfælde, hvor der er behov for en formidling eller forklaring af de allerede besvarede spørgsmål, som rådet har afgivet til offentlige myndigheder.
Retslægerådets forretningsorden § 8, stk. 5, giver mulighed for, at en repræsentant for rådet kan afgive forklaring under en retssag:
Hvis det findes nødvendigt, at en repræsentant for Retslægerådet afgiver forklaring under en retssag, afgør rådets formandskab, hvem af de voterende der skal anmodes om at afgive forklaring. Hvis der er afgivet dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for mindretallet.
Indkaldelse af Retslægerådet til at give møde i en retssag – med henblik på at besvare spørgsmål i tilknytning til rådets tidligere udtalelse i sagen – skal ske gennem retten. Det er således retten, der beslutter at indkalde rådet i de sager, hvor retten skønner det nødvendigt for sagens behandling.
Det er Retslægerådets formand og næstformænd, som afgør, hvem af de sagkyndige faglige voterende i sagen, som skal vidne i retten. I udtalelser, hvor der foreligger dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for mindretallet.
Muligheden for at kunne indkalde rådet til at give møde i en retssag skal bidrage til, at domstolsbehandlingen sker på et oplyst grundlag for at sikre rettens, herunder parternes forståelse af den afgivne lægefaglige udtalelse, hvor den sagkyndige kan forklare den af rådet afgivne udtalelsen.
Retslægerådet er et kollegialt organ, og den indkaldte sagkyndige kan derfor ikke besvare nye supplerende spørgsmål på rådets vegne. Den for Retslægerådet fremmødte sagkyndige kan således kun forholde sig til og forklare allerede afgivne udtalelser og kan kun udtale sig på baggrund heraf.
Hvis parterne i sagen ønsker at stille Retslægerådet nye supplerende spørgsmål herudover, skal der udfærdiges et nyt spørgetema indholdene nye supplerende spørgsmål, som endeligt godkendes af retten.
Når Retslægerådets sagkyndige eller rådsmedlemmer indkaldes som vidner i en retssag, afholdes honoreringen af den advokat eller sagspart, som ønsker at indkalde Retslægerådet som vidne.
Det vejledende honorar er lægeforeningens speciallægehonorar pr. time. I honorarberegningen indgår forberedelsestid, den tid, der faktisk anvendes i forbindelse med afhøringen, tid til udarbejdelse af referat samt eventuel rejsetid og rejseomkostninger.
Temamøderne i 2025
Forårstemamødet den 10. april 2025 om forvaring
Den 10. april 2025 afholdt Retslægerådet årets første temamøde om forvaring. Mødet samlede deltagere fra forskellige fagområder med interesse for forvaring. Temamødet bød på oplæg fra centrale aktører på området og gav anledning til engagerede faglige og værdifulde diskussioner fra et juridisk og lægefagligt perspektiv. Temamødet var særdeles velbesøgt og understregede betydningen af tværfaglig dialog og vidensdeling på et område, som er genstand for stor faglig og offentlig interesse.
Emnet var særligt relevant i lyset af, at antallet af forvaringssager er steget gennem de seneste år. Sager om forvaring forelægges som udgangspunkt for Retslægerådet, der i sin vurdering lægger vægt på mentalundersøgelsen.
Dagen bød på en række oplæg fra eksperter inden for forskellige områder
- Betingelserne for at idømme forvaring og anklagemyndighedens overvejelser ved specialanklager Malene Christensen og specialanklager Nana Kryger la Cour
- Mentalerklæringen ved spørgsmål om forvaring ved ledende overlæge Dorte Sestoft
- Forløbet ved forvaringsdømte ved Nina Lidman, enhedsleder ved Styrelsen for Danske Fængsler
- Forløbsundersøgelse af forvaringsdømte ved dr.med., speciallæge i psykiatri Jens Lund
- Straffelovrådets arbejde med ny betænkning om forvaring ved højesteretsdommer Poul Dahl Jensen
De forskellige oplæg belyste udviklingen i forvaringssagerne. Det første oplæg fra specialanklager Malene Christensen og specialanklager Nana Kryger la Cour belyste de betingelser, der er knyttet til forvaring, og gav et indblik i de overvejelser, som anklagemyndigheden foretager i disse sager. Her var der særligt fokus på baggrunden for, hvorfor den særskilte forvaringsmulighed for seksualforbrydelser blev indført i 1997. Med denne ændring blev vurderingen af farlighed lempet for seksualforbrydelser fra det daværende ”nærliggende” til ”væsentlig”. Med nye kriminalitetstyper, f.eks. grooming og sextortion, og med bandekriminalitet der fylder mere, vil der formentligt være en stigende tendens til, at der anmodes om forvaring i konkrete sager.
Ledende overlæge Dorthe Sestoft fra Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik holdt herefter oplæg om arbejdet med mentalerklæringen ved forvaringssager. Når der vurderes farlighed, baserer det sig på en række undersøgelser, som giver en samlet vurdering af farlighed bredt over de forskellige psykiske diagnoser. Vurderingen foretages på baggrund af tidligere og nuværende kriminalitet og den nuværende tilstand. Generelt er farlighed svært at vurdere – også for eksperter.
En forvaringsdømt vil oftest afsone på Herstedvester Fængsel, som er et specialiseret fængsel i psykologisk, psykiatrisk og sexologisk behandling.
Nina Lidman, enhedsleder ved Styrelsen for Danske Fængsler, fortalte herefter om, hvordan forvaringsdomme forløber. De forvaringsdømte er i Danske Fængslers system i ca. 20 år, og nogle kan have siddet varetægtsfængslet inden. På tidspunktet for oplægget var der ca. 100 forvaringsdømte og ca. 65 livstidsdømte. Som udgangspunkt er de pågældende placeret på Herstedvester Fængsel.
De forvaringsdømte, som kunne have fået livstid, kan ikke få udgang før efter 10 år. For andre er det 2 år. Det sker dog ikke automatisk, da nogle kan have haft en adfærd i fængslet, der gør, at de må vente længere på udgang.
Hvis en forvaringsdømt kan få udgang, vil det være efter en trappe, hvor man bliver tildelt flere og flere frihedsrettigheder, afsluttende med prøveudskrivning.
Speciallæge Jens Lund holdt herefter oplæg om en forløbsundersøgelse af forvaringsdømte. I sager, hvor anklagemyndigheden ønsker at nedlægge påstand om forvaring, skal dette meddeles inden iværksættelsen af mentalundersøgelsen. Det skyldes, at undersøgelsen i disse tilfælde vil inddrage yderligere testning, herunder anvendelse af psykopatitjeklisten. Ved vurderingen af, hvorvidt forvaring er påkrævet, opererer Retslægerådet med 4 kategorier: Klar anbefaling af forvaring, stor sandsynlighed for, at forvaring er påkrævet, nogen sandsynlighed for, at forvaring er påkrævet, samt at forvaring ikke findes påkrævet.
Afslutningsvis holdt Højesteretsdommer Poul Dahl et oplæg om Straffelovrådets arbejde med ny betænkning om forvaring. Straffelovens § 70 har ikke været ændret siden 1997. Området har imidlertid været genstand for betydelig udvikling, hvor der er kommet flere forvaringsdømte, og afsoningstiderne er blevet markant forlænget. På tidspunktet for oplægget var en forvaringsdømt gennemsnitligt anbragt i 15 år, 2 måneder og 7 dage. Der er sket en fordobling af anbringelsestiderne på 20 år på samme lovgrundlag. Udviklingen har fået Straffelovrådet til bl.a. at overveje om betingelserne for forvaring skulle ændres, og om man skulle fastsætte en længstetid for forvaring, som man har i bl.a. Norge.
Efterårstemamødet den 9. oktober 2025 om forværring af forudbestående lidelser i et retslægeligt perspektiv
Den 9. oktober 2025 afholdte Retslægerådet endnu et temamøde om forværring af forudbestående lidelser i et retslægeligt perspektiv.
Dagen bød på en række oplæg fra eksperter inden for forskellige områder:
- Forværring af forudbestående ryglidelse – Berit Schiøttz-Christensen, professor ved SDU og speciallæge i reumatologi
- Forværring af forudbestående skulderlidelse – Lars Henrik Frich, professor ved SDU og speciallæge i ortopædkirurgi
- Forværring af forudbestående knælidelse – Martin Lind, professor ved AU og speciallæge i ortopædkirurgi
- Forudbestående og konkurrerende skadesårsager – Josefine Johansen og Mathilde Andersen, jurister ved AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring)
- Hvad lægger Retslægerådet vægt på i vurderingen af en mulig forværring af forudbestående lidelse? – Torben Bæk Hansen, formand for Retslægerådet
Temamødet blev optaget på video, som du kan se på følgende link: Temamøde om forværring af forudbestående lidelser afholdt af Retslægerådet i Aarhus.
Statistik
Antallet af anmodninger om udtalelser modtaget i Retslægerådet 2025
| Sagstype | Antal |
| 31. Psykiatrisager | 505 |
| 32. Færdselssager | 63 |
| 33. Avlingstid og kastration | 0 |
| 34. Somatik | 1.113 |
| 35 Aldersbestemmelse | 0 |
| Samlet | 1.681 |
Antallet af udtalelse afgivet af Retslægerådet 2025
| Sagstype | Antal |
| 31. Psykiatri | 509 |
| 32. Færdselssager | 66 |
| 33. Avlingstid og kastration | 0 |
| 34. Somatik | 1.014 |
| 35 Aldersbestemmelse | 0 |
| Samlet | 1.589 |
Sagsbehandlingstider, angivet i dage, i Retslægerådet 2025
| Sagsbehandlingstider (dage) | |
| Sagstyper | Antal |
| Psykiatri | 53 |
| Færdselssager | 44 |
| Avlingstid og kastration | 0 |
| Somatiske sager | 186 |
| Aldersbestemmelse | 0 |
| Samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid | 137 |
Folketingsspørgsmål stillet til Retslægerådet
Spørgsmål 357
Vil ministeren indhente redegørelser for, hvad der skete mellem den 17. maj og den 31. maj, hvor Kolding Kommune giver afslag på en surrogatplads udenfor psykiatrien? Ministeren bedes indhente fra kommunen, anklagemyndigheden, retslægerådet, psykiatrisk afdeling med flere, for at vi får det rette billede fra alle myndigheder.
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 358
Ifølge Alzheimerforeningen var foreningen og anklagemyndigheden enige om at arbejde på at finde en plads til den 75-årige demente mand ud fra anbefalingerne i mentalundersøgelsen om en skærmet plejehjemsplads. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det således ikke førte til en sådan plejehjemsplads?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål N
Ifølge Alzheimerforeningen var foreningen og anklagemyndigheden enige om at arbejde på at finde en plads til den 75-årige demente mand ud fra anbefalingerne i mentalundersøgelsen om en skærmet plejehjemsplads. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det således ikke førte til en sådan plejehjemsplads?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 378
Ministeren bedes redegøre for, om Retslægerådet har mulighed for at indstille til anbringelse på et demensafsnit.
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 466
Vil ministeren oplyse, hvem der fører tilsyn med lægerne i Retslægerådet?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 622
Vil ministeren redegøre for antallet af domme de seneste 10 år, hvori Retslægerådet har været konsulteret, og hvor rådets anbefaling til foranstaltning ikke er fulgt, idet svaret bedes opgjort i listeform og sidestillet med domme, hvor anbefalingen omvendt er fulgt?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 764
Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgsmål 362 svare på, at hvis den demente person var kommet i egen bolig/enkeltmandstilbud, ville det muligvis have bevist i forhold til Retslægerådets vurdering, at dette boligtilbud faktisk var en egnet mulighed, så vedkommende ikke skulle placeres i psykiatrien. Er ministeren enig i, at dette kunne have indgået med en vægt i Retslægerådets afgørelse?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 851
Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del - spm. 764 bede Retslægerådet redegøre for mere generelt (og ikke sagsafhængigt), om det normalt ville kunne tillægges en vægt, at et varetægtssurrogat i et enkeltmandstilbud var forløbet ok, således at en anbefaling ville kunne være en fortsat placering et sådant sted? Spørgsmålet skal besvares senest 2 dage forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål N.
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 853
Vil ministeren redegøre for, hvorfor den demensfagligt relevante person Retslægerådet ikke stod for udarbejdelsen af anbefalingerne? Spørgsmålet skal besvares senest 2 dage forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål N.
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 1126
Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar 2025 har afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil, og da Retslægerådet ikke på nuværende tidspunkt har meldt ud, hvor mange sager der har været afgjort, hvor han og andre læger var inhabile – oplyse hvor mange sager, der har været inhabile læger efter de kriterier Højesteret har angivet i kendelsen de sidste 10 år?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 1127
Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar 2025 har afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil, idet denne kendelse forekommer at være i strid med forretningsordenen for Retslægerådet – tage skridt for at få denne ændret?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 1128
Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar 2025 afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil – redegøre for hvad ministeren vil gøre ved de sager, der har været afgjort med inhabile lægekonsulenter, herunder redegøre for om sagerne bør genoptages?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 333
Vil ministeren i lyset af Højesterets kendelse af 13. januar 2025 om at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil, oplyse antallet af sager, hvor lægekonsulenter har været inhabile efter Højesterets kriterier ved Ankestyrelsen i de sidste 10 år?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Spørgsmål 334
Højesteret har den 13. januar 2025 afsagt en kendelse om, at en lægekonsulent, der var ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en arbejdsskadesag, var inhabil. Retslægerådet har ikke på nuværende tidspunkt meldt ud hvor mange sager, der har været afgjort, hvor han og andre læger var inhabile. Hvad vil ministeren gøre ved de sager, hvor Ankestyrelsens medarbejdere har medvirket til, at Retslægerådet har været inhabile, og vil disse sager blive genoptaget?
Svaret på folketingsspørgsmålet findes ved at klikke her. Linket dirigerer videre til Folketingets hjemmeside.
Retslægerådets lovgrundlag og organisation
Lovbestemmelser m.v.
Lov nr. 60 af 25. marts 1961 om retslægerådet
§ 1. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om afgivelse af skøn, og i hvilke sager dette kan ske.
§ 2. Rådet består af indtil 12 læger. Det arbejder i 2 afdelinger, af hvilke den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.
Stk. 2. Medlemmerne beskikkes af kongen. Justitsministeren udpeger blandt dem en formand og 2 næstformænd, en for hver afdeling.
Stk. 3. Justitsministeren beskikker et antal sagkyndige, af hvilke rådet kan tilkalde en eller flere til deltagelse i en sags behandling.
Stk. 4. Såfremt en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 3 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.
Stk. 5. Beskikkelse af medlemmer og de i stk. 3 nævnte sagkyndige sker for 6 år. Når omstændighederne taler derfor, kan beskikkelse dog ske for et kortere åremål.
§ 3. Justitsministeren beskikker et antal praktiserende læger, tandlæger,
jordemødre, sygeplejersker, hospitalslaboranter, fysioterapeuter, apotekere og apotekermedhjælpere til at deltage i rådets behandling af de i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse § 5 og lov om apotekervæsen § 19 nævnte sager.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 4. Justitsministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.
§ 5. Lov nr. 131 af 16. april 1935 om Retslægerådet ophæves.
Bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 2001 om forretningsorden for Retslægerådet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 442 af 29. april 2024
I medfør af § 4 i lov nr. 60 af 25. marts 1961 om Retslægerådet fastsættes:
§ 1. Retslægerådet består af indtil 12 læger.
Stk. 2. Rådet arbejder i 2 afdelinger. Den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.
Stk. 3. Justitsministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og 2 næstformænd, en for hver afdeling.
§ 2. Justitsministeren beskikker et antal sagkyndige, af hvilke rådet kan tilkalde en eller flere til deltagelse i en sags behandling.
Stk. 2. Hvis en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 1 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.
§ 3. En sag behandles i almindelighed af 3 medlemmer eller sagkyndige. Formanden kan udpege flere medlemmer eller sagkyndige til at behandle en sag.
Stk. 2. Formanden bestemmer i hvilken afdeling, en sag skal behandles, og hvilke medlemmer og sagkyndige, der skal deltage i behandlingen. Den hørende myndighed underrettes efter begæring snarest muligt om formandens bestemmelse herom.
Stk. 3. I rådets erklæringer angives, hvem der har deltaget i sagens behandling.
§ 4. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.
§ 5. Et medlem eller en sagkyndig, der er udpeget til at deltage i rådets behandling af en sag, og som er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, skal snarest underrette rådets formand herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem eller en sagkyndig på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i rådets behandling af en sag, afgøres af rådets formand.
§ 6. Sagerne behandles i almindelighed skriftligt. Mundtlig behandling finder dog sted, hvis formanden, vedkommende næstformand eller et medlem eller en sagkyndig, der er udpeget til at deltage i behandlingen af sagen, ønsker det.
§ 7. Hvis det skriftlige materiale, der er forelagt for rådet, ikke skønnes at give tilstrækkeligt grundlag for rådets bedømmelse af sagen, meddeler rådet den hørende myndighed, hvilke yderligere oplysninger der vil være af betydning herfor. Rådet tilkendegiver samtidig, om disse oplysninger skønnes mest hensigtsmæssigt at kunne tilvejebringes
1) ved fremsendelse af yderligere skriftligt materiale til rådet, eventuelt på baggrund af en fornyet undersøgelse,
2) ved at rådet forhandler med den læge, der tidligere har afgivet erklæring i sagen eller i øvrigt har kendskab til den person eller det forhold, sagen vedrører, eller
3) ved at rådet lader den person, sagen angår, undersøge af et eller flere af rådets medlemmer eller sagkyndige.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte yderligere oplysninger ikke kan fremskaffes eller nægtes tilvejebragt, besvarer rådet de stillede spørgsmål på det foreliggende grundlag, hvis dette er muligt.
§ 8. Rådets erklæringer skal være ledsaget af en begrundelse.
Stk. 2. Begrundelsen skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for erklæringen. I det omfang erklæringen beror på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 3. Hvis bedømmelsen af forhold, der er af væsentlig betydning for rådets erklæring, giver anledning til tvivl, skal der i begrundelsen redegøres nærmere herfor.
Stk. 4. Hvis der ikke er enighed om besvarelsen af de stillede spørgsmål, skal dette fremgå af rådets svar.
Stk. 5. Hvis det findes nødvendigt, at en repræsentant for Retslægerådet afgiver forklaring under en retssag, afgør rådets formandskab, hvem af de voterende der skal anmodes om at afgive forklaring. Hvis der er afgivet dissens, møder rådet i retten både ved en repræsentant for flertallet og en for mindretallet.
§ 9. Har der fundet forhandling sted efter reglen i § 7, nr. 2, skal udfaldet af forhandlingen angives i erklæringen. Har forhandlingen været skriftlig, skal genparter af skrivelserne vedlægges.
§ 10. Det påhviler formanden at indkalde medlemmerne til mindst et årligt møde, hvor spørgsmål af almindelig interesse for rådets virksomhed drøftes.
§ 11. Rådet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen offentliggøres.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.
Stk. 2. Forretningsorden nr. 97 af 20. april 1961 for Retslægerådet ophæves.
Sagkyndige, herunder beskikkede sagkyndige og rådsmedlemmer, som er anvendt i sager, der blev afsluttet i 2025
Overlæge
Akram Dakhil Delfi
Herlev Hospital
Radiologi
Professor, overlæge, dr.med.
Anders Fink-Jensen
Psykiatrisk Center København
Psykiatri
Professor, overlæge, ph.d.
Andreas Røder
Rigshospitalet
Urologi
Professor, overlæge, ph.d.
Anne Amalie Elgaard Thorup
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
Psykiatri
Overlæge, ph.d., lektor
Anne-Mette Hejl
Bispebjerg Hospital
Neurologi
Professor, dr.med.
Bent Ottesen
Rigshospitalet
Gynækologi/obstetrik
Professor, overlæge, ph.d.
Berit Schiøttz-Christensen
Aarhus Universitetshospital
Reumatologi
Overlæge, dr.med.
Birthe Højlund Bech
Rigshospitalet
Radiologi
Professor, overlæge
Bjarke Løvbjerg Viberg
Odense Universitetshospital
Ortopædkirurgi
Overlæge, Forskningslektor
Bjarki Ditlev Djurhuus
Sjællands Universitetshospital
Oto-rhino-laryngologi
Professor, dr.med.
Bjarne Møller-Madsen
Aarhus Universitetshospital
Ortopædkirurgi
Professor
Bo Friis Feldt-Rasmussen
Rigshospitalet
Nefrologi
Professor, overlæge
Bo Sanderhoff Olsen
Gentofte Hospital
Ortopædkirurgi
Chefsygeplejerske
Bodil Overgaard Akselsen
Regionshospitalet Gødstrup
Medicin
Overlæge, ph.d.
Camilla Bock
Retspsykiatrisk Klinik
Psykiatri
Professor, ledende overlæge, ph.d., dr.med.
Carsten Reidies Bjarkam
Aalborg Universitetshospital
Neurokirurgi
Overlæge
Christian Augusto Lildal Rodriguez Carranza
Rigshospitalet
Thoraxkirurgi
Professor
Christian Bo Christensen
Lægerne i Låsby
Almen medicin
Professor, overlæge, dr.med.
Christian Krarup
Rigshospitalet
Klinisk neurofysiologi
Overlæge
Christian Martin Møller
Capio Privathospital
Neurokirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Christian von Buchwald
Rigshospitalet
Oto-rhino-laryngologi
Vicestatsobducent, lektor, ph.d.
Christina Jacobsen
Det Sundhedsfaglige Fakultet, Retsmedicinsk Institut
Retsmedicin
Overlæge
Claus Verner Jensen
Rigshospitalet
Radiologi
Overlæge, klinisk lektor, ph.d.
Claus Werenberg Marcher
Odense Universitetshospital
Hæmatologi
Professor, overlæge, ph.d.
Claus Ziegler Simonsen
Århus Universitetshospital
Neurologi
Overlæge
Dorte Glintborg
Odense Universitetshospital
Endokrinologi
Professor
Egon Stenager
Neurologi
Speciallæge, dr.med.
Else Kirstine Tønnesen
Anæstesiologi
Professor, Overlæge dr.med.
Flemming Brandt Sørensen
Aarhus Universitet
Patologi
Professor, dr.med.
Freddy Karup Pedersen
Rigshospitalet
Pædiatri
Professor, dr.med.
Gorm Boje Jensen
Kardiologi
Overlæge
Hanne Arildsen
Aarhus Universitetshospital
Infektionsmedicin
Overlæge, ph.d.
Hanne Gottrup
Aarhus Universitetshospital
Neurologi
Ledende overlæge, ph.d.
Hanne Melgaard Nielsen
Aarhus Universitetshospital
Klinisk onkologi
Ledende overlæge, dr.med.
Hans Hermann Dieperink
Odense Universitetshospital
Nefrologi
Speciallægekonsulent
Hans-Jørgen Malling
Københavns Universitetshospital Gentofte
Allergologi
Oversygeplejerske
Helle Hammer Witthøfft
Sjællands Universitetshospital
Kirurgi
Ledende overlæge, ph.d.
Helle Laustrup
Odense Universitetshospital
Reumatologi
Professor, overlæge, dr.med.
Henning Bliddal
Frederiksberg Hospital
Reumatologi
Overlæge
Henriette Klit
Aarhus Universitetshospital
Neurologi
Overlæge, ph.d.
Henrik Christian Juul Nyholm
Gynækologi, Obstetrik
Overlæge, ph.d. Klinisk lektor
Henrik Horwitz
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
Farmakologi, Klinisk farmakologi
Professor, overlæge, dr.med., ph.d.
Henrik Kjærulf Jensen
Aarhus Universitetshospital
Kardiologi
Overlæge
Henrik Lajer
Gynækologi/obstetrik
Overlæge, ph.d.
Henrik Skjødt
Rigshospitalet
Reumatologi
Overlæge, dr.med.
Henrik Steen Andersen
Rigshospitalet
Psykiatri
Overlæge
Henrik Vad
Rigshospitalet
Thoraxkirurgi
Professor, overlæge, dr.med., ph.d.
Henrik Vorum
Øjencenter Nord
Oftalmologi
Overlæge, dr.med.
Inge Jenny Dahl Knudsen
Rigshospitalet
Klinisk mikrobiologi
Overlæge
Ingvild Victoria Koren Lobmaier
Oslo Universitetshospital
Patologi
Retskemiker, ph.d.
Jakob Ross Jornil
Aarhus Universitet
Retskemi
Overlæge, dr.med.
Jan Pødenphant
Reumatologi
Lægelig konsulent, Speciallæge
Jannik Christian Hilsted
Intern medicin, Endokrinologi
Professor, overlæge, ph.d.
Jens Ahm Sørensen
Odense Universitetshospital
Plastikkirurgi
Ledende overlæge, professor, dr.med.
Jens Christian Hedemann Sørensen
Aarhus Universitetshospital
Neurokirurgi
Speciallæge
Jens Georg Hansen
Almen medicin
Professor, dr.med
Jens Henrik Sahl Henriksen
Hvidovre Hospital
Klinisk fysiologi, Nuklearmedicin
Overlæge, dr.med.
Jens Lund
Psykiatri
Professor
Jens Otto Lunde Jørgensen
Endokrinologi
Professor
Jens Peter Ellekilde Bonde
Bispebjerg Hospital
Arbejdsmedicin
Professor, overlæge
Jens Ulrik Stæhr Jensen
Gentofte Hospital
Lungemedicin
Overlæge, klinisk lektor
Jeppe Vejlgaard Rasmussen
Gentofte Hospital
Ortopædkirurgi
Speciallæge
Jes Sandermann
Karkirurgi
Professor, ph.d.
Ledende overlæge
Jesper Bohsen Ravn
Rigshospitalet
Thoraxkirurgi
Professor, ph.d.
Jette Kolding Kristensen
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Almen medicin
Professor, ph.d.
Jytte Banner
Københavns Universitet
Retsmedicin
Retskemiker, seniorforsker
Jørgen Bo Hasselstrøm
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Retskemi
Overlæge, speciallægekonsulent
Jesper Hvolris
Privat praksis, Hamlet
Ortopædkirurgi
Professor, overlæge
Jørgen Mogens Thorup
Urologi
Overlæge, lektor, dr.med.
Jørn Carlsen
Rigshospitalet
Kardiologi, Intern medicin
Ledende overlæge
Karsten Krøner
Regionshospitalet Horsens
Ortopædkirurgi
Neuropsykolog, cand.psych.
Kasper Jørgensen
Rigshospitalet
Neuropsykologi
Overlæge, ph.d.
Kasper Kjærulf Gosvig
Herlev Hospital
Radiologi
Professor, overlæge, dr.med.
Kim Peder Dalhoff
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Farmakologi
Overlæge
Kim Schantz
Ortopædkirurgi
Overlæge, ph.d.
Kirsten Svenstrup
Rigshospitalet
Neurologi
Speciallæge, ph.d.
Klaus Børch
Pædiatri
Overlæge, ph.d.
Klaus Hindsø
Rigshospitalet
Ortopædkirurgi
Overlæge, ph.d., dr.med.
Kristian Karstoft
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Klinisk farmakologi
Speciallæge, ph.d.
Kurt Rasmussen
Arbejdsmedicin
Ledende overlæge
Lars Bo Ilkjær
Aarhus Universitetshospital
Thoraxkirurgi
Professor
Lars Bo Svendsen
Kirurgisk gastroenterologi
Overlæge
Lars Bøgeskov
Rigshospitalet
Neurokirurgi
Professor, overlæge, ph.d.
Lars Henrik Frich
Sønderborg Sygehus
Ortopædkirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Lars Lund
Odense Universitetshospital
Urologi
Professor, dr.med.
Lars Nannestad Jørgensen
Bispebjerg Hospital
Mave-tarm kirurgi
Overlæge, dr.med.
Lars Tue Sørensen
Bispebjerg Hospital
Mave-tarm kirurgi
Overlæge
Leif Hovgaard Sørensen
Aarhus Universitetshospital
Radiologi
Overlæge
Lene Bak
Odense Universitetshospital
Radiologi
Professor
Lene Baad-Hansen
Aarhus Universitet
Odontologi
Tandlæge
Lene Esmark
Odontologi
Overlæge, dr.med.
Lene Rørdam
Bispebjerg Hospital
Klinisk fysiologi, Nuklearmedicin
Statsobducent, professor
Lene Warner Thorup Boel
Aarhus Universitet
Retsmedicin
Overlæge
Lillian Mørch Jørgensen
Hvidovre Hospital
Intern medicin og geriatri
Overlæge
Lisbeth Hvolris
Hvidovre Hospital
Kirurgisk gastroenterologi
Professor, overlæge, dr.med.
Lisbet Rosenkrantz Hölmich
Herlev og Gentofte Hospital
Plastikkirurgi
Speciallæge, lektor, ph.d.
Ljubica Vukelic Andersen
Aalborg Universitetshospital
Farmakologi
Cheflæge, ph.d., dr. med.
Lone Baandrup
Psykiatrisk Center København
Psykiatri
Ledende overlæge
Lone Kirkeby
Regionshospitalet Gødstrup
Ortopædkirurgi
Professor
Lone Kjeld Petersen
Odense Universitetshospital
Gynækologi, Obstetrik
Speciallæge
Louise Skovgaard Londero
Aarhus Universitetshospital
Karkirurgi
Overlæge
Lykke Pedersen
Rigshospitalet
Psykiatri
Specialeansvarlig overlæge, ph.d., MPG
Martin Ballegaard
Sjællands Universitetshospital Roskilde
Klinisk neurofysiologi
Professor, overlæge, dr.med.
Martin Balslev Jørgensen
Psykiatrisk Center København
Psykiatri
Professor, overlæge
Martin Lind
Aarhus Universitetshospital
Ortopædkirurgi, Idrætstraumatologi
Overlæge
Martin Gottliebsen
Aarhus Universitetshospital
Ortopædkirurgi
Overlæge, ph.d., Klinisk lektor
Martin Græbe
Rigshospitalet
Karkirurgi
Overlæge
Martin Lindberg-Larsen
Odense Universitetshospital
Ortopædkirurgi
Speciallæge, dr.med.
Martin Peter Iversen
Rigshospitalet
Lungemedicin
Retskemiker, cand.polyt.
Martin Worm-Leonhard
Syddansk Universitet, Retsmedicinsk Institut
Speciallæge, ph.d.
Mathilde Marie Winkler Wille
Nordic TeleRadiology ApS
Radiologi
Overlæge, ph.d.
Mette Brandt-Christensen
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatri
Centervicedirektør
Mette Marie Friis Hansen
Rigshospitalet
Pædiatri
Professor, overlæge, dr.med., ph.d.
Michael Bjørn Russell
Neurologi
Professor, overlæge, ph.d.
Michael Rindom Krogsgaard
Bispebjerg Hospital
Ortopædkirurgi
Lægefaglig Vicedirektør
Morten Ziebell
Sjællands Universitetshospital
Neurokirurgi
Overlæge, dr.med.
Nanna Hurwitz Eller
Bispebjerg Hospital
Arbejdsmedicin
Cheflæge, klinisk lektor, MPG, ph.d.
Nete Hornung
Regionshospitalet Gødstrup
Klinisk biokemi
Overlæge, dr.med.
Niels Erik Ebbehøj
Arbejdsmedicin
Professor, overlæge, dr. med.
Niels Klarskov
Herlev Hospital
Gynækologi, Obstetrik
Overlæge
Niels Ove Illum
Odense Universitetshospital
Pædiatri
Professor, overlæge, dr.med.
Niels Qvist
Odense Universitetshospital
Mave-tarm kirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Niels Uldbjerg
Aarhus Universitetshospital
Gynækologi/obstetrik
Professor, overlæge, ph.d.
Nina Margrethe Weis
Hvidovre Hospital
Infektionsmedicin
Professor, overlæge, dr.med.
Ole Haagen Nielsen
Herlev Hospital
Gastroenterologi
Overlæge
Ole Hilberg
Vejle Sygehus
Lungemedicin
Professor, dr.odont.
Palle Holmstrup
Odontologisk Institut
Odontologi
Professor, overlæge, dr.med.
Palle Toft
Odense Universitetshospital
Anæstesiologi
Professor, overlæge, dr.med.
Per Klausen Fink
Aarhus Universitetshospital
Psykiatri
Speciallæge
Pernille Leicht
Ortopædkirurgi
Odontologisk Institut
Professor, ledende overlæge
Pernille Ravn
Odense Universitetshospital
Gynækologi/obstetrik
Overlæge, dr.med.
Peter Bjerre Toft
Oftalmologi
Professor, overlæge, dr.med.
Peter Christensen
Aarhus Universitetshospital
Mave-tarm kirurgi
Cheflæge, dr. med.
Peter Hovind
Bispebjerg Hospital
Klinisk fysiologi/nuklearmedicin
Vicestatsobducent
Peter Juel Thiis Knudsen
Syddansk Universitet
Retsmedicin
Statsobducent, ph.d.
Peter Mygind Leth
Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Syddanmark
Retsmedicin
Professor, dr.med., ph.d.
Peter Vestergaard
Aalborg Universitetshospital
Endokrinologi
Overlæge
Philip Lowell Stürup Bennett
Gentofte Hospital
Reumatologi
Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Pia Stangerup
Sjællands Universitetshospital Køge
Akutsygeplejerske
Specialtandlæge, dr.odont.
Poul Vedtofte
Tand-, Mund- og Kæbekirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Poul Videbech
Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatri
Overlæge
Preben Sørensen
Aalborg Universitetshospital
Neurokirurgi
Overlæge
René Tyranski Nielsen
Capio CFR
Neurokirurgi
Overlæge
Solveig Klok Matthesen
Regionshospitalet Gødstrup
Radiologi
Professor
Sophia Christina Zackrisson
Skånes Universitetssygehus
Radiologi
Overlæge, dr.med.
Stig Sonne-Holm
Ortopædkirurgi
Professor, overtandlæge, ph.d.
Sven Erik Nørholt
Aarhus Universitetshospital
Odontologi
Ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.
Svend Ellermann-Eriksen
Aarhus Universitetshospital
Klinisk mikrobiologi
Professor, overlæge
Svenn Olfred Stolberg-Rohr Vagn Hansen
Odense Universitetshospital
Onkologi
Overlæge
Søren Cold
Odense Universitetshospital
Onkologi
Overlæge, lektor
Søren Eiskjær
Aalborg Universitetshospital
Ortopædkirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Søren Møller
Hvidovre Hospital
Klinisk fysiologi, Nuklearmedicin
Lærestolsprofessor, overlæge
Søren Rittig
Aarhus Universitetshospital
Pædiatri
Overlæge, dr.med
Søren Solgaard
Herlev og Gentofte Hospital
Ortopædkirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Therese Ovesen
Regionshospitalet Gødstrup
Oto-rhino-laryngologi
Professor, overlæge, sektorchef, ph.d.
Thomas Baad-Hansen
Aarhus Universitetshospital
Tumorkirurgi, ortopædkirurgi
Ledende overlæge, dr.med., ph.d.
Thomas Hvidberg Jakobsen
Aalborg Universitetshospital
Ortopædkirurgi
Overlæge
Thomas Kirkegaard
Psykiatrisk Center København
Psykiatri
Overlæge, dr.med.
Thomas Kiær
Acure Privathospital
Ortopædkirurgi
Lægefaglig direktør
Tina Gram Larsen
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien
Psykiatri
Overlæge, lektor
Tine McCulloch
Aalborg Universitetshospital
Onkologi
Overlæge
Tine Weis
Rigshospitalet
Ortopædkirurgi
Professor, overlæge, dr.med.
Toke Bek
Oftalmologi
Afdelingslæge, ph.d.
Tone Bruvik Heinskou
Rigshospitalet Glostrup
Neurologi
Professor, cheflæge, ph.d.
Torben Bæk Hansen
Regionshospitalet Gødstrup
Ortopædkirurgi
Speciallæge
Torben Kjær Nielsen
Rigshospitalet
Urologi
Professor, dr.med.
Torben V. Schroeder
Kirurgi
Overlæge
Torsten Warrer
Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center Militærpsykiatrisk ambulatorium
Psykiatri
Overlæge, lektor, dr.med.
Tove Filtenborg Tvedskov
Rigshospitalet og Herlev
Mammakirurgi
Overlæge, ph.d.
Trine Stavngaard
Rigshospitalet
Radiologi
Overlæge, dr.med.
Troels Mørk Hansen
Reumatologi
Professor, dr.med.
Troels Staehelin Jensen
Aarhus Universitetshospital
Neurologi
Overlæge
Tzvetelina Shentova Delfi
Radiologi
Overtandlæge
Ulla Pallesen
Københavns Universitet, Tandlægeskolen
Odontologi
Overlæge, ph.d.
Vibeke Andrée Larsen
Rigshospitalet
Radiologi
Overlæge, ph.d.
Øjvind Lidegaard
Rigshospitalet
Gynækologi/obstetrik
Retslægerådets sekretariat 2025
Juridiske medarbejdere i 2025
Sekretariatschef Sanne Bagge Hjorth
Souschef Anne Hvelplund
Souschef Kristine Stokholm Østerballe
Fuldmægtig Amer Al-Rikabi
Fuldmægtig Camilla Albrecht Short
Fuldmægtig Rasmus Bjerre
Fuldmægtig Simone Athene Rahbek
Fuldmægtig Sisse Kristensen
Stud.jur. Rukmina Adhikari
Lægelige sekretærer i 2025
Overlæge Lars Tue Sørensen (15 timer ugentlig)
Professor, ph.d. Niels Lynnerup (15 timer ugentlig)
Professor Torben Schroeder (15 timer ugentlig)
Administrativt personale i 2025
Kontorfunktionær Annette Lerke Jensen
Kontorfunktionær Jette Pedersen
Kontorfunktionær Isabella Mørk Gaml
Kontorfunktionær Lotte Harbo
Kontorfunktionær Lotte Sørensen
Kontorfunktionær Louise Kirk Abel
Kontorfunktionær Pia Malling Larsen
Kontorfunktionær Sissel Maagaard Nielsen
Kontorelev Helena Cornils Hejselbæk
Kontorelev Mette Schøning Hougaard Skou