Ofte stillede spørgsmål

Civilstyrelsen træffer afgørelser efter ansøgning i følgende situationer:

• Afdødes bestemmelser om tvangsarv ved tvangsarvingens død (arvelovens § 52). Tvangsarvinger er dem, der ifølge arveloven skal arve dig.
• Permutation (arvelovens § 92).
• Statens afståelse af arv (arvelovens § 95).

Bestemmelserne skal fremgå af dit testamente.

Du skal indsende ansøgning med følgende oplysninger til Civilstyrelsen:

• Kopi af dit udkast til testamente
• En lægeerklæring: Den lægelige vurdering af, hvorfor din tvangsarving ikke er i stand til fornuftsmæssigt at oprette sit eget testamente, skal fremgå. Det skal også fremgå, at din tvangsarvings tilstand ikke er midlertidig.
• Kopi af værge underskrevne godkendelse: Hvis du er værge for tvangsarvingen, skal der beskikkes en særlig værge for tvangsarvingen. Ansøgning om beskikkelse af en særlig værge skal indgives til Familieretshuset. Er der beskikket en særlig værge, skal der indsendes en kopi af beskikkelsesbrevet til Civilstyrelsen.

Permutation er ændring af en bestemmelse i et testamente, efter arvelader er død.

Det er kun nødvendigt at ændre en bestemmelse i et testamente, hvis den bestemmelse, der ønskes ændret, er af en vis betydning.

Følgende oplysninger er nødvendige for at få behandlet ansøgningen:

• Begrundet ansøgning
• Kopi af testamentet, der ønskes ændret
• Konkret forslag til, hvordan bestemmelsen i testamentet skal ændres

Ansøger du i forbindelse med behandling af et dødsbo, skal vi også bruge følgende oplysninger:

• Kopi af skifteretsattest eller skiftefuldmagt
• Oplysning om boets størrelse

Hvis en afdød ikke har familie og ikke har oprettet testamente, tilfalder arven staten.

Civilstyrelsen kan efter ansøgning fra bobestyreren give afkald på arven til fordel for andre. Det kan eksempelvis være afdødes samlever.

Du kan ikke selv ansøge om statens afståelse af arv. Det er kun bobestyreren, der kan indsende ansøgning herom.

Følgende oplysninger er nødvendige for at få behandlet ansøgningen:

• Kopi af skifteretsattest.
• Boets størrelse.
• Er der arvinger efter loven.
• Er der oprettet testamente.
• Begrundelse for ansøgningen.
  • Herunder angivelse af ansøger og evt. uvildige vidner.

Når Civilstyrelsen modtager en ansøgning, bliver bobestyreren anmodet om at foretage afhøringer af ansøger og eventuelle øvrige vidner i skifteretten inden 6 måneder.

Sagsbehandlingstiden afhænger af hvilken ansøgning, der er tale om. Nedenfor fremgår Civilstyrelsens generelle sagsbehandlingstider:

• 3 måneder ved ansøgninger om bestemmelser om tvangsarv ved tvangsarvings død
• 3 måneder ved ansøgninger om permutation
• 9 måneder ved ansøgninger om statens afståelse af arv. Civilstyrelsen skal efter modtagelse af ansøgningen videresende til skifteretten, der skal indkalde og afhøre vidner. Dette kan tage op til 6 måneder.

At en arv er båndlagt betyder, at en arving ikke kan råde over de båndlagte midler. Arvingen kan kun hæve renten.

Så længe arvingen lever, kan arvingens kreditorer ikke søge sig fyldestgjort i de båndlagte midler. Tvangsarv kan dog kun være båndlagt indtil arvingen fylder 25 år.

Båndlagt arv er særeje ved skilsmisse. Den båndlagte arv bliver fuldstændigt særeje ved arvingens ægtefælles død. Dette kan fraviges ved testamente.

Retten kan ved dom bestemme, at de båndlagte midler kan anvendes til at betale erstatning eller godtgørelse for en skade, som arvingen har været årsag til.

Båndlæggelsen ophører ved arvingens død, medmindre båndlæggelsen er tidsbegrænset, eller der er tale om tvangsarv.

Hvis en tvangsarv er båndlagt, skal den normalt bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Du kan finde Civilstyrelsens liste over godkendte forvaltningsafdelinger her.  

Arv, der ikke er tvangsarv, kaldes friarv. Båndlagt friarv skal bestyres på samme måde. Det gælder dog ikke, hvis der står noget andet i testamentet.

Det kan være bestemt i testamentet, at arven skal bestyres i en bestemt forvaltningsafdeling. Civilstyrelsen kan tillade, at den bestyres i en anden forvaltningsafdeling.

Den båndlagte arv skal anbringes bedst muligt. Arven må kun anbringes som kontant indskud i en forvaltningsafdeling eller i aktiver efter båndlæggelsesbekendtgørelsens regler. Reglerne i bekendtgørelsen bruges ved tvangsarv og friarv, hvis arvelader ikke har bestemt andet. Uanset reglerne kan arven altid bevares i den form, den blev modtaget. Det kan fx være som obligationer, aktier, fast ejendom mv.

Hvis arvingen ønsker, at arven anbringes på en anden måde end den, der er bestemt i testamentet eller efter båndlæggelsesbekendtgørelsen, skal Civilstyrelsen give tilladelse hertil. Der gives kun tilladelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Hvis Civilstyrelsen skal give tilladelse til en ændring, skal der sendes en ansøgning med beskrivelse af, hvad midlerne skal anbringes i. Ansøgningen skal begrundes og gerne suppleres med oplysninger om ansøgers økonomiske forhold.

Båndlagt tvangsarv kan som udgangspunkt kun anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling. Du kan finde Civilstyrelsens liste over godkendte forvaltningsafdelinger her.  

Civilstyrelsen kan dog tillade, at en tvangsarv båndlægges på anden måde, hvis arvingen samtykker til det.

Det sker oftest, hvis testamentet bestemmer, at arven skal båndlægges, og arvingen anmoder om at få en fast ejendom eller et andet særligt aktiv i dødsboet båndlagt.

Ved afgørelsen lægger Civilstyrelsen bl.a. vægt på, om det er økonomisk ansvarligt for arvingen at få aktivet udlagt.

Civilstyrelsen skal have følgende oplysninger i forbindelse med en ansøgning:

• Budget, hvor arvingens indtægter og udgifter fremgår.
• Oplysninger om arvingens formue.
• Seneste årsopgørelse.

Friarv kan båndlægges på anden måde end i en godkendt forvaltningsafdeling uden arvingen samtykke og Civilstyrelsens tilladelse.

Du kan søge om frigivelse af de båndlagte midler hos Familieretshuset. Familieretshuset træffer afgørelse i sager om fritagelse, frigivelse og udbetaling af båndlagt arv.

Du kan klage over Familieretshusets afgørelser til Civilstyrelsen.

Fritagelse eller frigivelse kan fx ske, hvis arven er af ringe værdi. At arven har ringe værdi, vil sige, at arven efter fradrag af skifteomkostninger og afgifter ikke overstiger 100.000 kr.

Frigivelse kan også ske, hvis det er en velfærdssag for arvingen. Frigivelse kan desuden ske, hvis båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.

Det kan fx være en velfærdssag at få båndlagt arv frigivet til erhvervelse eller forbedring af en bolig, til uddannelse eller hjælp i forbindelse med sygdom eller lignende. Udbetaling kan ske til et bestemt tidspunkt eller når en bestemt begivenhed indtræder.

Familieretshuset kan fritage en arv for båndlæggelse. Det kan ske, hvis arven er af ringe værdi. At arven har ringe værdi, vil sige, at arven efter fradrag af skifteomkostninger og afgifter ikke overstiger 100.000 kr.

Familieretshuset kan tillade, at en båndlagt arv frigives. Det kan ske, hvis arven er af ringe værdi. At arven har ringe værdi, vil sige, at arven efter fradrag af skifteomkostninger og afgifter ikke overstiger 100.000 kr.

Familieretshuset kan tillade, at en båndlagt arv frigives. Det kan ske, hvis det vurderes, at det er en velfærdssag for arvingen. Frigivelse kan ske helt eller delvist.

Det kan fx være en velfærdssag at få frigivet til at købe eller forbedre en bolig, til uddannelse eller hjælp i forbindelse med sygdom eller lignende.

Ved afgørelsen lægges der vægt på arvingens økonomiske forhold.

Det kan som udgangspunkt ikke frigives midler til betaling af gæld, som arvingen selv har pådraget sig.

Der gives sjældent frigivelse til gaver til nærtstående eller betaling af disses gæld.

De godkendte forvaltningsafdelinger kan frigive et beløb af den båndlagte kapital til betaling af forfaldne formue-og aktieskatter.

Familieretshuset giver normalt tilladelse til betaling af ejendomsskatter på en båndlagt ejendom.

Familieretshuset kan tillade, at en båndlagt arv frigives. Det kan ske, når båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.

Det kan ske, hvis forholdene har ændret sig på en sådan måde, at båndlæggelsen ikke længere tjener et fornuftigt formål. Det kan fx være, hvis det er mange år siden testamentet blev oprettet, og det er åbenbart, at arvingen kan råde forsvarligt over arven.

Hvis båndlæggelsen har haft et urimeligt formål, og dette har været arveladers hensigt, bør der ikke ske frigivelse. Frigivelse kan dog stadig ske, hvis arven er af ringe værdi. Frigivelsen kan også ske, hvis det er en velfærdssag for arvingen.

Hvis testamentet har bestemmelser om, at den båndlagte arv skal udbetales på et fastsat tidspunkt, kan forvaltningsafdelingen udbetale den. Det kan også ske, hvis testamentet har bestemmelser om, at der skal ske udbetaling ved en bestemt begivenheds indtræden.

Hvis det afhænger af et skøn, kan udbetaling dog kun ske med Familieretshusets godkendelse.